Customize Consent Preferences

We use cookies to help you navigate efficiently and perform certain functions. You will find detailed information about all cookies under each consent category below.

The cookies that are categorized as "Necessary" are stored on your browser as they are essential for enabling the basic functionalities of the site. ... 

Always Active

Necessary cookies are required to enable the basic features of this site, such as providing secure log-in or adjusting your consent preferences. These cookies do not store any personally identifiable data.

No cookies to display.

Functional cookies help perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collecting feedback, and other third-party features.

No cookies to display.

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics such as the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

No cookies to display.

Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.

No cookies to display.

Advertisement cookies are used to provide visitors with customized advertisements based on the pages you visited previously and to analyze the effectiveness of the ad campaigns.

No cookies to display.

Mads Samsing: Tragikomisk bededags-paradoks giver løftede øjenbryn i EU

Af Mads Samsing, næstformand i HK Danmark

Hvis de i Bruxelles har fået kaffen galt i halsen over den danske regerings gøren og laden den seneste tid, så forstår jeg dem godt.

Med den ene hånd har regeringen anlagt et annullationssøgsmål for at få underkendt det nyligt vedtagne direktiv om passende mindstelønninger, fordi der er risiko for politisk indblanding i den danske model. Med den anden hånd har selvsamme regering sammen med Radikale Venstre afskaffet store bededag som helligdag fra 2024. Med andre ord har regeringen begået et uhørt og utidigt overgreb på den danske model, som er langt mere direkte, end hvad der umiddelbart er risiko for, at direktivet kan medføre. Helt uden at inddrage arbejdsmarkedets parter.

Tilbage står, at EU ikke må blande sig i løn- og arbejdsvilkår, men det må regeringen gerne. Det er selv sagt paradoksalt.

EU har faktisk længe erkendt, at dialogen mellem politikere og arbejdsmarkedets parter er helt fundamental i udviklingen af arbejdsmarkedet.

Kommissionen er forpligtet til at høre parterne, før den kan foretage sig noget som helst på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område. Hvis parterne vil det, har de ret til at forhandle en aftale indbyrdes fremfor, at Kommissionen sender et forslag til forhandling i Ministerrådet og Parlamentet. Kan de ikke blive enige, kan Kommissionen fremsætte deres forslag, som dog altid er formuleret på baggrund af inddragelse af parterne. På den måde bidrager arbejdsgivere og arbejdstagere direkte og aktivt til udformningen af EU’s social- og arbejdsmarkedspolitik.

Kommissionen har for nylig spillet ud med en meddelelse om at styrke den sociale dialog. På europæisk og nationalt plan. Det hilser jeg meget velkomment. Den europæiske sociale markedsøkonomi forudsætter en stærk og velfungerende dialog mellem politikere og arbejdsmarkedets parter. Også i Danmark. Det er glædeligt, at regeringen vil lave en permanent trepartsinstitution. Og det er meget mere i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger end det overgreb på parterne og aftalemodellen, regeringen netop har præsteret.

Kontakt
europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
+45 33 141 141
Den Danske Europabevægelse
CVR: 46113128
Rosenørns Allé 35, 1. th., 1970 Frederiksberg C.
daen
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram