Den amerikanske præsident har med sit forslag om at overtage Grønland og Gaza skabt en kløft mellem USA og EU – mellem rå magtpolitik og et humant, regelbaseret samfund. Vil EU erkende det?
Kommentar af Hugo Gaarden for Magasinet Europa
Hele verden fik et chok, da Donald Trump sagde, at han ville overtage Gaza, fjerne de sønderbombede ruiner og fordrive to millioner palæstinensere for at bygge et turistparadis – en Mellemøstens Riviera. I weekenden gentog han sit forslag. Han mener det, og det får konsekvenser, for det rokker ved det værdifællesskab, der har været mellem USA og Europa.
At fjerne palæstinenserne mod deres vilje er folkefordrivelse. Intet andet. Præsidenten udtrykte ingen medfølelse med palæstinenserne, der lever under usle forhold. Han nævnte ikke med ét ord, at 47.000 mennesker er blevet slået ihjel af den israelske hær. Der var ingen fortørnelse endsige chok over, at 67 pct. af alle bygninger for to millioner mennesker er ødelagt efter et års krig. Så total en ødelæggelse er ikke set så hurtigt i noget land nogensinde. Trump taler ikke om krigens ødelæggelser. Nej, Gaza er bare et sted, hvor ruinerne skal ryddes af vejen som på en byggeplads: Demolition. Nedrivning.
Hvordan kan en leder af den frie verden, den ultimative beskytter af den europæiske befolkning, optræde så kynisk over for et andet folkeslag og tilmed give indtryk af, at det er en barmhjertighedsgerning?
Kun én person har turdet tage til genmæle mod Trumps kynisme og mangel på etik, den kvindelige biskop i Washington, Mariann Buddy, der stod for den traditionelle gudstjeneste for den nye regering for nylig. Hun sagde, at han skulle vise barmhjertighed over for de udsatte personer, nemlig indvandrere og sårbare mindretal.
Alle andre ledere tier, selvom hans plan med Gaza i virkeligheden afslører et fundamentalt amerikansk kursskifte, som også får gennemgribende virkning for Grønland, Danmark og Europa. Han blæser på internationale regler og praksis. Han er ligeglad med grænser og territoriale tilhørsforhold hos selv allierede. Ingen kan være sikker på, at USA vil leve op til en sikkerhedsgaranti. Ukraine kan ikke være sikker på, hvad han vil. Han har på et par uger skabt en kløft mellem USA og EU –mellem en rå magtpolitik og et regel- og humanistisk baseret samfund.
Frankrig og Tyskland har i nogle år talt om behovet for en europæisk selvstændighed. Det betragter mange som barokt. Er de europæiske lande ikke selvstændige? Men nu er det tydeligt, at selv Danmark må kæmpe for sine grænser – ikke over for Vladimir Putin, men over for Trump. Den tyske kansler, Olaf Scholz, har på de europæiske landes vegne bakket op bag Danmark ved at sige, at ”grænserne er ukrænkelige.” Han sagde det selvfølgelig også på baggrund af, at han og den franske præsident, Emmanuel Macron, for tre år siden forgæves forsøgte at sige til Putin, at Ukraines grænser – Europas grænser – er ukrænkelige. Nu må han sige det til Europas vigtigste allierede.
Trump har sat trumf på ved at bebude sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol, ICC, der har lavet en arrestordre mod bl.a. Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, med påstand om, Netanyahu har bidraget til krigsforbrydelser. Trumps hensigt er tydelig: Brutaliteten er kommet til verden med ham som præsident. Ingen skal rokke ved magten – slet ikke et retssamfund.
EU bliver nødt til at bekæmpe Trump for at få et regelbaseret, humanistisk orienteret globalt samfund. Men hvornår vågner europæerne op og siger fra over for en nutidens kejser? Han har tøj på. En rustning. Det er ikke ordgyderi. Han har magt til at sende millioner af illegale indvandrere ud af USA. Han vil gennemtvinge en kontrol med skibstrafikken gennem Panama- kanalen. Han vil tvinge lande til at følge hans kurs ved at bruge tariffer – ved økonomisk krig. Han vil måske tvinge Grønland ind under amerikansk kontrol, og han vil foretage en gradvis fordrivelse af palæstinenserne med en overtagelse af Gaza, stykke for stykke.
Ingen vestlig statsleder har så kynisk udtalt sig om et andet folk, siden Hitler ville udrydde jøderne. Nu handler det ikke om massedrab, men ”kun” om etnisk udrensning. Fordrivelsen minder om de første amerikanske præsidenters fordrivelse af indianerne i 1800-tallet – først ved at bryde alle aftaler med indianerne om at købe deres jord, siden ved at drive dem ud i ødemarken i et langstrakt folkemord. At fordrive en befolkning er i strid med international lov, og for araberne er det en gentagelse af de vestlige magters opdeling af de mellemøstlige stater. Imperialismen er tilbage, men den vil på sigt lide nederlag, fordi verden uden for Vesten bliver stadig større og stærkere.
Det er langt fra sikkert, at Trump får held med sin plan, som Jordan kalder en krigserklæring, og som alle arabiske lande modsætter sig. Den vil næsten med sikkerhed føre til våbenhvilens sammenbrud, så snart de sidste gidsler er frigivet. Men planen giver opbakning til Netanyahus bestræbelser på at hindre en palæstinensisk stat. Den kan også føre til et israelsk overmod, der kan ende som en katastrofe for jøderne.
Der er ingen som helst indikation af, at han vil arbejde for en fredsaftale med Ukraine. Han synes parat til at acceptere et stop for krigen, hvis Putin får dét, han allerede har. Det skaber ingen sikkerhed for Europa. Vi kan få en årelang, uafklaret situation, hvor EU tvinges til at betale hundreder af milliarder euro til genopbygningen og til en sikring af Ukraines forsvarsevne.
Trump nyder at sammenligne udenrigspolitik med byggematadorers forhandlinger. Det drejer sig om at få en ”deal.” Han stiller krav, og det fører til modkrav.
De europæiske lande forbereder sig på at komme med modspil. Men hvad er EU’s strategi? Kineserne gør noget helt andet. De slår nok til med modspil, men de gør sig uafhængige over for USA. De erkender, at USA aldrig vil acceptere, at Kina bliver stærkere.
EU har noget at lære af Kina. At gøre sig uafhængig. Efter krigen i Ukraine, kan EU kan ikke tåle at afstå territorier eller at svække selvbestemmelsesretten. Grønland, Gaza og Ukraine er blevet langt farligere konflikter, end det ser ud til. Europa står over for noget, der er værre end Den kolde Krig.
Europas selvstændighed står på spil. Trump vil have magten alene. Det kan europæerne ikke leve med, hvis de vil leve i en selvstændig politisk sammenslutning, EU.
Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.
Billede i artiklens top: /© European Union 2024 – EP
