Forestil dig, at du er i 2034. Hvor bor du? Hvem er du sammen med? Hvad er dit arbejde? Og hvad bruger du penge på? Det er i sagens natur en vanskelig øvelse. Det er det også for Kommissionen, der er kommet med sit forslag til et fremtidsbudget for Europa, blandt venner kaldet MFF’en (Multi Financial Framefork), eller den flerårige finansielle ramme på dansk.
I EU har vi et fælles budget, der er underlagt en finansiel ramme, der dækker over syv år. Det nuværende flerårige budget løber frem til 2027, og i juli måned blev en del af forslaget til det kommende syvårs budget fremlagt. Den resterende del blev fremlagt her primo september. Forslagene dækker både over, hvordan pengene skal bruges i perioden 2028-2034 samt et forslag til at øge det flerårige budget til 1,15 procent af landendes bruttonationalindkomst (fra 1,13 i dag). Og i september kom så også syv sektorspecifikke forslag, bl.a. programmer om nuklear sikkerhed, forskning og oversøiske territorier, bl.a. Grønland.
Med de voksende udfordringer, EU står over for er der brug for flere midler. Det er nødvendigt for at kunne løse de udfordringer, vi har med vores fælles sikkerhed, forsvar, konkurrenceevne, migration, energiforsyninger og modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Og Kommissionen skal nu også svare renteudgifter af den fælles gæld, der blev optaget, og som var nødvendig for at kickstarte økonomien efter corona-nedlukninger. Derfor peger forslaget også på, hvordan Kommissionen kan finde egne indtægter, forskellige afgifter bl.a. på tobak og klima- og importafgifter.
Ideen bag det flerårige budget er, at det fremover skal designes til at håndtere fremtidens udfordringer. Det er udfordringer, hvor vi ikke på nuværende tidspunkt kender den konkrete situation. For vi kan ikke på nuværende tidspunkt forudse, hvordan verden vil se ud i 2035. Men vi ved, at det er udfordringer, der kræver reformer. Udfordringer, der kræver, at budgettet moderniseres. Derfor lægger Kommissionen op til et enklere budget, der er mere fokuseret på vores fælles, strategiske prioriteter. Det betyder store fonde med mere fleksibilitet. I forslaget går vi fra 52 forskellige programmer til 16. Altså en grundlæggende omlægning af EU-budgettet, der både skal kunne håndtere nye, og fremspirende prioriteter, og fortsat støtte borgere, virksomheder, medlemslande, regioner og partnere. Med andre ord: EU’s fælles fremtid.
Midt i juli præsenterede Kommissionen som nævnt første halvdel af sit forslag til den næste ramme for 2028-2034. Måske vigtigst af alt er den del, der giver mulighed for mere fleksibilitet. Fleksibilitet, som betyder, at der kan sadles om, hvis vi bliver ramt af nye og uforudsete udfordringer.
Samtidig skal udbetaling af midler fra kommissionen være bundet op på et krav om, at man som medlemsland lever op til retsstatsprincipperne: Med andre ord, ingen penge til et medlemsland, hvis det ikke respekterer principperne for retsstaten.
Hvad skal pengene bruges på?
På programmet er en fordobling af forskningsprogrammet Horizon, en femdobling til forsvar, en femdobling af investeringer i digitale teknologier, en femdobling til at binde Europas energiinfrastruktur bedre sammen på tværs af grænser, en seksdobling af investeringer i grønne teknologier.
Og her i starten af september kom så anden halvdel af forslaget, syv sektorspecifikke forslag. Det tæller bl.a. et program for det indre marked og toldområdet, der skal nedbryde barrierer og fremme samarbejdet mellem nationale forvaltninger for at sikre bedre forbrugerbeskyttelse, mere ensartet standardisering og mindske administrative byrder.
Også et justitsprogram skal være med til at støtte samarbejde og uddannelse på tværs af landende, herunder også digitalisering af retssystemerne.
En fordobling af støtten til de tretten oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, er også nævnt som en del af det flerårige budget. Det er områder med stor strategisk betydning for EU.
Forude ligger en svær opgave, og den starter under det danske formandskab: Forhandlinger mellem medlemslandene om Kommissionens forslag. Selvom der er et par år til at det næste budget skal træde i kraft, er det vigtigt at finde fælles fodslag hurtigt. Det er vigtigt at skabe så meget fremdrift så hurtigt som muligt, så der ikke kommer forsinkelser, og vi kan få et nyt moderne og mere forenklet EU-budget til at virke, så vi kan forme fremtiden.
Af Per Haugaard, Repræsentationschef, Europa-Kommissionen i Danmark
