Debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. Bragt i Avisen Danmark den 18. marts 2023
Alles øjne er rettet mod Ukraine – med god grund. Ukrainerne kæmper lige nu en kamp for friheden i hele den vestlige verden og for alle de værdier, vi tror på. Men samtidig må vi ikke være blinde for, at Ukraine sandsynligvis ikke er det eneste land, Putin har set sig lun på.
Det Storrusland, Putin drømmer om at genrejse, indbefatter blandt andet to lande, der står på tærsklen til EU: Georgien og Moldova. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at knytte begge lande tættere til Europa – mens tid er.
Tegnene på Putins planer i Moldova er tydelige. Moldova er allerede nu udsat for en massiv russisk påvirkningskampagne, og Putin valgte i efteråret at sænke gasleverancen til landet for at skabe vrede og splid blandt befolkningen.
Så sent som i februar kom det endda frem, at Moldova og Ukraine forbereder sig på et scenarie, hvor Rusland gennem et regulært militært angreb på Moldova kan forsøge at åbne en ny front i Ukraine-krigen. Samtidig har eksperter kaldt kupplanerne i Moldova helt reelle. Det ville i givet fald ikke ske med kampvogne, som man forsøgte sig med i Ukraine i februar 2022, men gennem støtte til voldelige optøjer i landet, lyder vurderingerne.
Bekymrende er det også, at Rusland allerede har en militær tilstedeværelse i den moldaviske udbryderrepublik Transnistrien. Det lille landområde har udråbt sig selv som selvstændigt land, men minder mere om et sovjetisk frilandsmuseum. Den lille stribe land er dog interessant, fordi der befinder sig russiske soldater under dække af at være fredsbevarende styrker. I starten af marts hævdede Transnistriens pro-russiske myndigheder at have afværget et attentat mod blandt andet den selvbestaltede leder af landet, Vadim Krasnoselskij, planlagt af Ukraines sikkerhedstjeneste. Anklager, som Ukraine har afvist på det kraftigste.
I Georgien er spændingerne også til at tage at føle på. I starten af marts i år godkendte regeringspartiet i Georgien et første udkast til en lov, der ville pålægge organisationer, der modtager mere end 20 procent i støtte fra udlandet at registrere sig som ”udenlandske agenter”. En lov, der ville gøre det sværere for Georgien at opfylde ønsket om at blive en del af EU.
Efter flere dages voldsomme protester med EU-flaget vajende i forreste linje, trak regeringspartiet i Georgien det kontroversielle forslag tilbage. Heldigvis. Godt for Georgien, godt for Europa.
Som nævnt står begge lande på tærsklen til EU. Moldova blev – sammen med Ukraine – i juni 2022 godkendt som EU-kandidat af EU-landenes stats- og regeringschefer. Et vigtigt signal om, at EU står bag landet. Samtidig blev Georgien givet et perspektiv om en dag at blive medlem af EU, selvom landet lige nu er lidt længere fra.
Men det er ikke nok at vente på, at landene en dag bliver EU-medlemmer. Så hvad skal vi gøre? Det rigtige er ikke nødvendigvis at speede optagelsesprocessen op, for vi skal i den grad værne om kravene til medlemskab. Det rigtige er at klæde landene på militært og økonomisk, så de kan stå bedre imod et angreb fra Rusland – uanset om det foregår militært eller med andre midler. For de to lande er nemlig under konstant angreb og det kræver stærke demokratiske institutioner at modstå det russiske pres.
Både Moldova og Georgien er fattige lande og især ikke Moldova har de militære kapaciteter, der skal til for at afskrække et russisk angreb. Det skal vi give dem. Hellere i dag end i morgen.
I Moldova bør hæren trænes til at modstå et angreb fra Transnistrien, og vi bør være åbne for at give dem defensive kapabiliteter som fx antiluftskyts. Landet skal grundlæggende hjælpes til at kunne tage vare på egen sikkerhed. Den gode nyhed er, at Danmark kan deltage fuldtonet i dette arbejde på grund af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Hvis Moldova falder, fx til en tydeligt pro-russisk politisk aktør, vil Rumænien pludselig være bekymrende tæt på den russiske sfære. Derfor har vi en helt tydelig interesse i at holde hånden under landet.
I Georgien skal vi øge støtten til civilsamfundsorganisationer og aktører, der arbejder for en demokratisk udvikling i landet. Et flertal af georgierne ønsker at være en del af den europæiske familie, men magthaverne er desværre ikke lige nu for alvor i stand til at møde de krav om blandt andet reformer af retssikkerheden, som EU kræver. Derfor skal vi støtte en demokratisk udvikling nedefra.
Danske politikere lader heldigvis til at være bevidste om udfordringerne i Moldova og Georgien. I midten af februar meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark vil sende militære rådgivere og over de næste fire år forskellige træningshold til Georgien for at styrke bolværket mod Rusland. Statsminister Mette Frederiksen (S) har også udtrykt bekymring for, om Moldova er det næste land, ”som står på Putins liste”. Derfor har hun også bebudet, at Moldova muligvis kan få økonomisk støtte.
Det er positivt. Men der skal handling bag ordene. Og Europa skal forstå, at vi har en helt tydelig interesse i at støtte de to lande og knytte dem tættere til os. Det er rettidig omhu.
