Et digitalt uafhængigt EU
I en verden præget af konstant udvikling, usikkerhed og trusler på tværs af landegrænserne er EU nødt til at kunne stå på egne ben. EU kan og må ikke blive ved med at være afhængig af amerikanske og kinesiske digitale løsninger.
74% af de børsnoterede virksomheder i EU er afhængige af Amerikanske teknologigiganter i en så stor grad, at forretningerne ikke vil kunne fungere uden. Det viser en undersøgelse foretaget af Proton i 2025.
Nationer som Kina og USA er hovedaktionærer indenfor kritisk tech og data, der kan resultere i betydelige konsekvenser for fremtiden. Kunstig intelligens, cybersikkerhed, infrastruktur og avancerede microchips er herunder de mest centrale at nævne.
Det Europæiske Ungeråd mener, at EU skal fokusere på udvikling og investering i egne løsninger på det digitale område. Indkøb af europæiske løsninger skal derfor prioriteres, og der skal gives støtte til forskning og etablering af nye europæiske techgiganter. Derudover styrker det EU’s digitale sikkerhed og moralske principper, samtidig med, at det øger EU’s konkurrencemæssige position i verdensøkonomien over tid.
EU-medlemslandene har de seneste mange årtier stået uden indflydelse på helt centrale områder, som digitaliseringen er, og fortsat bliver, i fremtiden. En falliterklæring, der skal optimeres, og ikke bare evalueres.
Mere ansvarlig brug af AI
Fremgangen af AI virker ikke til at kunne bremses, og hos unge eksisterer der en stærk optimisme omkring udviklingen af AI. Optimismen skal dog ikke komme i vejen for skyggesiderne ved denne udvikling. I Ungerådet vil vi gerne have et større fokus på kunstig intelligens, og de etiske dilemmaer, udviklingen kan medføre. Det indebærer ophavsret, miljøbelastning og den fremtidige sikkerhedsrisiko.
Generativ AI benytter sig i høj grad af materiale indsamlet uden direkte tilladelse fra ophavsindehaverne. EU skal lave flere restriktioner og sætte krav til virksomheder såsom META, så forbrugeren kan tage stilling til, om ens indhold og oplysninger skal bruges til udvikling af deres AI.
Vi ser også en udfordring i, om det fremtidige arbejdsmarked kan blive overladt fuldstændigt til AI, og dermed efterlade mange uden job.
Gennem initiativer skal EU hjælpe de borgere, der kan stå uden arbejde, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel ske gennem efteruddannelser, eller ved at udvikle relevante uddannelser, der handler om brugen af AI.
Det er ikke ideelt, hvis EU falder bagud i forhold til andre stormagter, når det kommer til udviklingen af AI.
Af den grund er vores ønske, at EU forsker i -og undersøger muligheden for ansvarlig brug af AI og støtter europæiske aktører. Der skal være et langt større fokus på den klimabelastning, AI medfører, og vi mener, at EU skal være bedre til at informere om konsekvenserne af AI-forbruget. Eksempelvis gennem en score, der visualiserer ens AI-forbrug.
Et konkurrencedygtigt EU
EU prøver desperat at innovere for at gøre verden til et bedre sted, men vi i Det Europæiske Ungeråd mener, at EU skyder sig selv i foden med unødvendig bureaukratisering.
Amerikanske og kinesiske virksomheder skal slet ikke i samme grad stå overfor så gennemgående og tunge regler som de europæiske, og det ses tydeligt. Kinesiske og amerikanske virksomheder brager frem med nye idéer og investeringer fra investorer.
De har en klar førerposition på tech- og AI-markedet, samtidig med, at Europa står stille.
En undersøgelse fra Institute for Economic Research (Ifo) fra 2024 viste, at medarbejdere i 450 adspurgte tyske virksomheder, i gennemsnit brugte 22 % af deres tid på bureaukratiske opgaver, og at 80% af virksomhederne var nødt til at hyre eksterne tjenesteydere.
De europæiske virksomheder har det allerede svært med alle de regler, der skal følges, men så snart de vil ekspandere, eller få investeringer fra andre EU lande, skal de igen jonglere med komplekse regler og bureaukrati, hvilket stopper væksten på tværs af landegrænser i EU.
Det er ikke bare et økonomisk tab, at EU står stille ift. innovationen. Det er også en reel trussel mod EU’s globale position og evne til at håndtere fremtidens udfordringer. Det Europæiske Ungeråd tror på, at vi kan værne om EU’s moralske principper uden at EU stagnerer.
Derfor mener vi i Det Europæiske Ungeråd, at EU skal indføre:
- En gennemgående regelforenkling og afbureaukratisering. Især ift. små og mellemstore virksomheder.
- Et fælles kapitalmarked, der gøre det mere attraktivt at investere og som øger risikovillig kapital.
- En harmonisering af de forskellige nationale regler og en fjernelse af nationale særkrav.
Digital sikkerhed
De nuværende løsninger på markedet for digital sikkerhed, administreres primært af stormagter uden europæiske standarder indenfor GDPR og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det truer den nationale sikkerhed på tværs af flere parametre, herunder finansmarkedet, infrastrukturen og militært.
Udbredelsen, og ikke mindst implementeringen, af amerikanske tjenester såsom Mastercard, Google, Microsoft mm. har monopol på det internationale marked. Den manglende konkurrence fra europæiske virksomheder gør EU-landene sårbare overfor geopolitiske usikkerheder, som kan medføre sanktioner, svækket databeskyttelse og generelle prisstigninger. Det har store konsekvenser for den civile befolkning og samfundet som helhed.
Droner og cyberangreb kan lamme kritisk infrastruktur deriblandt elnet, transport og telekommunikation og derfor skal hele forsyningsnettet af digitale løsninger revurderes.
Digitalisering og digital sikkerhed er en del af moderne krigsførelse.
Investering i digitale systemer til overvågning af eget luftrum og territorium, samt digitale forsvarsteknologier er altafgørende. Dette kan for eksempel styrkes ved at udbrede EU’s “Blue Team,” både statsligt og i private virksomheder.
Data, der omhandler kritiske samfundsstrukturelle områder, skal opbevares i europæiske datacentre. EU skal sikre gode vilkår for virksomheder, der ønsker at oprette og udvide datacentre i EU. Dette vil være fordelagtigt for EU, da disse datacentre vil være forpligtede af regulering og lovgivning. Dette vil desuden gøre det lettere for EU at overvåge og evt. straffe virksomheder for ulovlig håndtering af kritisk data.
Digitaliseringen kræver grøn energi
Digitalisering sker i alle sektorer af samfundet og kræver store mængder energi. For at EU kan nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050 er det afgørende, at energien kommer fra grønne og bæredygtige kilder.
EU’s beslutning om at stoppe al import af gas fra Rusland fra 2028 kræver, at “hullet” i energiforsyningen udfyldes. Dette bør ske gennem forskningindsatser og investeringer i alternative og grønne energikilder, herunder vedvarende energi og atomkraft inden for EU, så vi samtidig styrker vores energiselvforsyning.
Vi mener, at der skal investeres i atomkraft, fordi det producerer store mængder klimaneutral energi, sikrer en stabil grundlast og kan opretholde et konstant energiniveau, når den vedvarende produktion svinger.
EU skal ligeledes arbejde for at udvikle et fuldt integreret, fælles europæisk elnet. Et sammenkoblet energisystem vil muliggøre bedre udnyttelse af forskellige energikilder på tværs af landegrænser, sikre forsyningssikkerhed og reducere energispild. Samtidig kan det bidrage til lavere elpriser på tværs af EU.
Sammenhængende kollektiv transport i EU
Kollektiv trafik skal være et attraktivt og reelt alternativ til kort- og mellemdistanceflyvninger i EU. For at nå dertil skal EU investere i et mere sammenhængende transportsystem, på tværs af landegrænser og transportselskaber.
EU skal investere i et mere moderne og sammenkoblet jernbanenet, der gør det hurtigere og mere pålideligt at rejse både indenrigs, og på tværs af landegrænser, med tog. Derudover skal det være nemt at planlægge og booke rejser på tværs af tog- og busselskaber gennem fælles digitale løsninger, hvor man kan se priser, køreplaner og trafikinformation i realtid. Hvis der opstår forsinkelser eller aflysninger, skal kompensation ske konsekvent og automatisk gennem digitale løsninger, så rejsende ikke skal bruge tid på besværlige processer.
Grønne kollektive transportformer skal være det oplagte valg, og ikke et kompromis. Derfor skal EU skabe bedre rammer og vilkår for tog- og busselskaberne i konkurrencen med flyselskaberne. Der skal investeres i at gøre de kollektive transportformer billigere, hurtigere og mere brugervenlige. Den kollektive transport skal være tilgængelig for alle og nå ud til mindre byer og landdistrikter, så mobilitet ikke kun er forbeholdt dem, der bor i storbyer.
Et styrket kollektivt transportsystem i EU vil gøre det nemmere at vælge bæredygtigt, uden at gå på kompromis med økonomi eller tid, og sikre, at alle kan bevæge sig frit og deltage i det europæiske fællesskab.
Flere kvinder i STEM
Digitalisering fylder mere end nogensinde før og udviklingen går stærkt. Teknologi og innovation former vores hverdag, arbejdsmarked og samfund, og derfor er det afgørende, at vi kan følge med og tilpasse os.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Eurostat i 2023, udgør kvinder i dag i gennemsnit kun omkring en tredjedel af de studerende, der fuldfører en videregående STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Det mener vi er alt for lidt.
Når vi primært designer fremtidens teknologi ud fra et mandligt perspektiv, overser vi halvdelen af befolkningens behov.
Når kvinder deltager aktivt i udviklingen af teknologi, skaber vi løsninger, der bidrager til hele samfundet. Derudover kan det bidrage til rekrutteringsgrundlaget, hvor talentpuljen dermed vil vokse.
Derfor er kvindelig input ikke bare ønskværdigt – det er nødvendigt. For at opnå mest mulig potentiale af uddannelserne må vi derfor stræbe efter repræsentativitet fra begge køn, som kan ske ved at fremhæve kvindelige rollemodeller indenfor studiet.
Fremtidens teknologiske samfund bliver kun stærkere, når det bygger på diversitet, lighed og lige adgang til viden. Flere kvinder i STEM er ikke bare en ambition. Det er en nødvendighed for et mere retfærdigt, innovativt og bæredygtigt samfund.
