På Europabevægelsens nye hjemmeside kan du komme endnu tættere på EU! Her guider vi dig til at få mest muligt ud af en række af de nye, spændende muligheder på siden:

Portalen Livet i EU: Kom helt tæt på medlemmerne af Europa-Parlamentets hverdag og arbejde! Gennem videoer og billeder fortæller vores danske MEP’ere om deres liv i EU. Her kan du høre om alt fra Pernille Weiss (K) og hendes husspøgelse til Kira Marie Peter-Hansens (SF) hang til afslappede sko. Følg med her.

EU-bloggen: Stærke danske debattører deler deres syn på det europæiske samarbejde – og du kan læse med! På vores EU-blog kan du læse spændende indlæg fra vores faste bloggere, der tæller politikere, meningsdannere og erhvervsfolk. Find bl.a. ud af, hvad Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen mener om Brexit. Og hvad tænker stærke spillere som Dansk Industri og Microsoft egentlig om EU’s fremtid? Bliv klogere her.

EU-arrangementer nær dig: Som noget helt nyt kan du nu indsende begivenheder, events eller arrangementer direkte til Europabevægelsens kalender. Derfor bliver det endnu lettere at se, hvor der debatteres EU nær dig. Se mere her.

Aktuelle projekter: Hvad sker i Europabevægelsen lige nu? Vi arbejder benhårdt på at få EU-debatten ud til hele Danmark og sætte EU på dagsordenen. Følg med i vores spændende projekter fra Årets Europæer til Folkemødet på Bornholm her.