Livet i EU

Bliv medlem

Arrangementer

Livet som EU-politiker

På denne side kan du følge med i de danske medlemmer af Europa-Parlamentets daglige liv i EU, deres arbejdsopgaver og de resultater, de skaber.

Danmark har i dag 13 medlemmer af Europa-Parlamentet fordelt på syv af parlamentets politiske grupper. Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 valgte danskerne desuden et 14. medlem. Danmark får nemlig et ekstra mandat, når Storbritannien forlader EU.

Europa alene i verden

Af Jakob Wind og Mikkel Gaardsted Nielsen, hhv. Landsformand i Europæisk Ungdom og Informationskonsulent i Europabevægelsen Vi har hørt meget om Kinas fremmarch, hvad enten det handler om Belt and Road eller forespørgslen om at betale for olie i yuan. Man kan nærmest ikke sparke til en bold uden at den lander i et kinesisk investeringsprojekt. Med den russiske invasion af Ukraine, og dertilhørende mangel på energi er det efterhånden gået op for de fleste, at vi står over for markante ændringer i verdens gang. I EU-sfæren har begrebet ”Strategisk Autonomi” efterhånden ”buzzet” rundt i et godt stykke tid, og i sidste halvdel af 2022 fik vi for alvor en forsmag på hvad Kommissionen har haft i de metaforiske gryder. For de endnu uindviede handler det kort sagt om, at EU skal kunne stå på egne ben, i en tid hvor den etablerede verdensorden ændres. For nogle er det også på tide at EU melder sig som en stærk om samlet blok, specielt efter institutionerne blev overhalet indenom af USA’s...

Fire pejlemærker for EU efter 2024

Af Rikke Wetendorff Nørgaard, Europapolitisk Chef i Dansk Industri Om et år er der valg til Europa-Parlamentet og derefter valg af ny EU-Kommission . Det er en oplagt anledning til at se på, hvad vi kan forvente af det sidste år af denne lovgivningsperiode og en god mulighed for at reflektere over, hvad vi ønsker os af den næste femårige EU-cyklus. De fem år, der går fra ét EP-valg til det næste, føles ofte som et maratonløb. Men med de første fire år bag os, er der nu lagt op til en vaskeægte lovgivningsslutspurt. Vigtige forslag om alt fra bæredygtighedskrav til virksomheder og revision af EU’s elmarked til nye industripolitiske tiltag og øget cybersikkerhed behandles for fuld fart af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Man vil gerne nå i mål før valgkamp, EP-valg og udnævnelse af en ny EU-Kommission beslaglægger en stor bid af 2024. På samme tid er vi dog også begyndt at løfte blikket mod den næste EU-maraton mellem 2024 og 2029. Det europæiske projekt er som bekendt altid...

30 års indre marked skal fejres – men vi kan gøre det endnu bedre

Af Christiane Miβlbeck-Winberg, Europapolitisk chef i DA Det indre marked fylder 30 år i 2023. Den runde fødselsdag giver anledning til at reflektere over det indre markeds resultater og fordele, identificere mangler og fremtidige prioriteter for det indre marked, så det fortsat kan spille en central rolle.  I tre årtier har det indre marked nu været drivkraft for økonomisk vækst og helt overordnet gjort de europæiske borgeres liv lettere. Derfor er der god grund til at fejre den runde fødselsdag. Det indre marked har også været en kæmpe gevinst for Danmark. Samlet set giver det indre marked 100 mia. kroner mere til Danmark hvert eneste år – og helt konkret betyder det, at en gennemsnitsfamilie har en økonomisk gevinst af det indre marked på 65.000 kr. om året. Samtidig er det indre marked også en stærk jobmotor. Flere hundredtusind jobs er enten direkte eller indirekte knyttet til eksport i det indre marked – og på den måde er det indre marked også med til at skabe flere...

Skal den næste Kommission samle kræfterne hos en styrket Landbrugs- og Fødevarekommissær?

Af Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer Det er stadig – her snart tre år senere – en øjenbrynløftende begivenhed, at da Europa-Kommissionen fremlagde deres ”jord til bord-” og biodiversitetsstrategier, var de repræsenteret af sundhedskommissær Kyriakides, miljøkommissær Sinkevičius og næstformand i Kommissionen Frans Timmermans, som har det overordnede ansvar for Kommissionens Europæiske Grønne Pagt. Men ikke landbrugskommissæren Janusz Wojciechowski. Det på trods af, at alle de centrale elementer i strategierne grundlæggende vil påvirke vilkårene for landbrugsproduktionen. Begivenhederne siden har kun understreget indtrykket: Europa-Kommissionen virker til at være i strid med sig selv om en klar og entydig vision for landbrugs- og fødevareproduktionen. Indtrykket er kun blevet forstærket efter Ruslands brutale invasion af Ukraine, hvor EU's fødevareforsyningssikkerhed igen rykkede højt op på den politiske dagsorden. Det efterladte billede har været, at...

Hvem tør reformere landbrugsstøtten? KOM NU!

18.04.2023 Af Connie Hedegaard, tidl. EU Kommissær, formand for Concito Vi kommer ikke til netto nul udledning uden et væsentligt bidrag og en væsentlig omstilling - også af landbruget. Punktum. Alligevel går år efter år efter år, uden at der for alvor tages fat på denne nøglesektors bidrag til den grønne omstilling. Alle er tøvende og fodslæbende, og hver gang en deadline for reel handling nærmer sig, ja så ender den som oftest med at blive udskudt. Sådan er det i Danmark - og sådan er det rundt omkring i Europa. Argumenterne står i kø: Vi skal være selvforsynende med fødevarer - et argument der har fået yderligere medvind i lyset af Putins angreb på Ukraine - vi skal passe på konkurrenceevnen, på landområderne, på kulturen. Og ja, det skal vi, men vi skal også i mål med de ambitiøse klimamål. Bl.a. af hensyn til konkurrenceevnen, landområderne, kulturen… Men at håndtere udfordringen er hamrende svært. Ikke mindst i det demokratiske Europa, hvor konflikten land/by allerede er...

Direktiv om løntransparens styrker målet om ligeløn

Af Bente Sorgenfrey, næstformand Europabevægelsen I Europa tjener kvinder i gennemsnit 13% mindre end mænd. Derfor fremsatte EU Kommissionen den 4. marts 2021 et forslag som skulle bidrage til at mindske lønforskelle mellem kvinder og mænd. Direktivets primære formål er at styrke princippet via løngennemsigtighed og nye håndhævelsesmekanismer. Nogle har sagt, hvorfor skal EU nu blande sig i dette, kan vi ikke selv fixe det. Desværre har vi ikke selv kunne fixe dette og derfor tager EU nu over. Retten til lige løn for kvinder og mænd for samme arbejde har i EU-sammenhæng været gældende siden 1957. Ligestilling er i det hele taget et af de områder, hvor EU’s tiltag har skubbet mest til reguleringen på det danske arbejdsmarked og derigennem bidraget til at løfte danske lønmodtagerrettigheder. I 1975 kom direktivet om ligeløn, i 1977 kom direktivet om ligebehandling og senest har vi fået direktivet om fædrebarsel. Den 15. december 2022 blev parlamentet og Rådet enige om en lovtekst, og...

Ja tak til energiunion og atomenergi i Europa NU!

Vi har i fællesskab sat os for at nå en række ambitiøse klimamål inden 2050. Og derfor har vi også forpligtet os til i fællesskab at nå de mål. Men det kan vi kun, hvis vi begynder at tage ansvar, og åbner op for muligheden for at anvende den CO2-neutrale energikilde, atomenergi. Og så skal vi naturligvis have skabt nogle muligheder for, at overskudsenergi kan transporteres rundt i EU. Det duer jo ikke, at vindmøllerne skal stå stille, selvom det blæser, bare fordi vi ikke kan få energien skubbet rundt mellem landende. Af Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet, Venstre Europa skal være det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Med det ambitiøse mål følger en gentænkning af energisektoren. Der er brug for mere grøn energi, og selvom Danmark er førende på vind og solenergi, skal vi udvide blikket og genoverveje indstillingen til atomenergi. Hvis vi altså mener det men den grønne omstilling alvorligt. For der er ganske enkelt brug for atomenergi, hvis de ambitiøse klimamål...

Linea Søgaard-Lidell

(f. 1987 i Aarhus). Blev valgt til Europa-Parlamentet maj 2019 for Venstre og fik Danmarks 14. mandat. Dermed træder hun først ind i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU.

Nikolaj Villumsen

(f. 1983 i Aarhus). MEP for Enhedslisten fra 2019. Medlem af og næstformand i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Sidder i udvalget EMPL (Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender).

Pernille Weiss

(f. 1968 i Middelfart). MEP for Det Konservative Folkeparti fra 2019. Medlem af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Sidder i ITRE og DACP (hhv. Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU).

Karen Melchior

(f. 1980 i Gentofte). MEP for Radikale Venstre fra 2019. Medlem af Renew Europe. Sidder i JURI, FEMM, DSCA og DEPA (hhv. Retsudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Delegationen til Det Parlamentariske Partnerskabsudvalg EU-Armenien, Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan og Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Georgien og Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling Euronest).

Morten Helveg

(f. 1966 i København). MEP for Radikale Venstre 2014-nu. Medlem af Renew Europe. Sidder i D-TR (Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet) og er næstformand for ITRE (Udvalget om Industri, Forskning og Energi).

Peter Kofod

(f. 1990 i Snogebæk). MEP for Dansk Folkeparti fra 2019. Medlem af gruppen Identitet og Demokrati. Sidder i udvalgene LIBE og DANZ (hhv. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand).

Kira Marie Peter-Hansen

(f. 1998 på Frederiksberg). MEP for Socialistisk Folkeparti fra 2019. Medlem af gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Sidder i udvalgene EMPL og D-IN (hhv. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Delegationen for Forbindelserne med Indien).

Margrete Auken

(f. 1945 i Aarhus). MEP for Socialistisk Folkeparti 2004-nu. Medlem af gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Sidder i udvalgene ENVI, PETI og DPAL (hhv. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget for Andragender og Delegationen for Forbindelserne med Palæstina).

Se alle videoerne her

Europa-Parlamentets grupper

Her er de danske medlemmer af Europa-Parlamentet fordelt på politiske grupper. Vil du vide mere om grupperne?

Læs mere her

Og hvad mener de danske partier egentlig om EU?

Læs mere her

Følg os på de sociale medier

Kontakt

Europabevægelsen
Rosenørns Allé 35, 1.th.
1970 Frederiksberg C

Telefon: +45 33 141 141
CVR: 46113128
Mail: europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk

 

HAR MODTAGET TILSKUD FRA