Livet i EU

Bliv medlem

Arrangementer

Livet som EU-politiker

På denne side kan du følge med i de danske medlemmer af Europa-Parlamentets daglige liv i EU, deres arbejdsopgaver og de resultater, de skaber.

Danmark har i dag 13 medlemmer af Europa-Parlamentet fordelt på syv af parlamentets politiske grupper. Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 valgte danskerne desuden et 14. medlem. Danmark får nemlig et ekstra mandat, når Storbritannien forlader EU.

Lad en nordisk EU-politisk unionsdannelse udfylde hullet efter Brexit

Af Bertel Haarder, fhv. minister, folketingsmedlem og MEP, (Venstre). Næst efter Ukraine-krigen er Brexit det værste, der er sket i hele min levetid. Brexit blev til i en sky af løgne fra Boris Johnson og den ryggesløse Nigel Farage, bakket op af Murdoch-pressen. I dag indser de fleste briter, inklusive nogle af mine bekendte, at de blev snydt og blev ofre for en skæbnesvanger fejltagelse. Man må håbe, at UK vil kunne forhandle sig til et tåleligt arrangement med EU, men det vil tage en generation, før skaderne efter Brexit er udbedret. Set fra et nordisk synspunkt er det dobbelt beklageligt. Dels fordi hullet efter Brexit tipper balancen i EU til skade for de velfungerende lande i Nordeuropa. Dels fordi Danmark og de andre nordiske lande ikke føler sig repræsenteret af præsident Manuel Macrons føderalistiske og anti-amerikanske holdninger, der er nedarvet fra general de Gaulles tid. Det er derfor i længden både uklogt og perspektivløst, hvis Danmark, Sverige og Finland fortsætter i...

EU’s naturgenopretningslov skal være for naturen – ikke venstrefløjens stemmer!

Af: Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet, Venstre Kommissionens forslag til en ny EU-lov om naturgenopretning har været genstand for meget debat i Europa-Parlamentet de sidste par måneder. Ikke kun fordi forslaget i sig selv var helt håbløst, men fordi Kommissionen har været desperate i deres forsøg på at overbevise os medlemmer om, at vi skulle stemme "for" forslaget. Det har jeg aldrig oplevet før. En meget mærkelig proces. Når både det indholdsmæssige og processuelle i en lovgivning er så skævt, så er det klart, at det får konsekvenser for det parlamentariske arbejde. Ja, faktisk har det fået både Landbrugsudvalget og Fiskeriudvalget til at stemme forslaget ned. Selv i Miljøudvalget blev én stemme afgørende for at stemme hele forslaget ned. Det vidner om en stor politisk uenighed - både om det konkrete forslag og om måden man har valgt at presse forslaget forhastet igennem. For naturgenopretning er en nobel tanke. Men vi bliver nødt til at have en ting for øje: Jorden...

Obligatorisk solidaritet og rettighedernes paradoks

Af Jakob Wind og Mikkel Gaardsted Nielsen, hhv. Landsformand i Europæisk Ungdom og Informationskonsulent i Europabevægelsen Inden for ganske kort tid har vi set to meget omtalte ulykker som begge skete til søs. Der er naturligvis tale om båden med omkring 500 migranter som forliste i Middelhavet, samt ubåden Titan som forsvandt tæt ved vraget af Titanic. Hvor begge er tragiske ulykker, kan den ene anses som direkte konsekvens af en efterslæbende migrationspolitik og de strukturelle konsekvenser ved klimaforandringerne. Dog er migrationsproblematikken ikke noget nyt historisk set, specielt i mellemkrigstiden og perioden umiddelbart efter 2. verdenskrig fyldte spørgsmålet om folkevandringer og menneskets rettigheder meget. Hvordan kunne man undgå gentagelsen af 20’ernes elendighed og krigens umenneskelige rædsler som ikke blot havde drevet folk på flugt, men også tændt fjendskabet mod ”de andre” i de europæiske samfund. Hvad end vi snakker den europæiske, eller FN’s...

Lad arbejdsmarkedets parter finde løsningerne

Af Mads Samsing, næstformand HK Danmark Da EU-Kommissionens meddelelse om sundhedsunionen landede for tre uger siden, bed jeg særligt mærke i et bestemt budskab: Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for mental sundhed. Det er så sandt, som det er sagt. Og samtidig har Kommissionen meldt ud, at den nye tilgang til mental sundhed er "et første og vigtigt skridt i retning af at ligestille mental sundhed med fysisk sundhed". Det signal er vigtigt. For på trods af at der hverken i dansk eller europæisk kontekst mangler vidnesbyrd om, at problemer som stress skubber alt, alt for mange mennesker ud i mistrivsel og sygemeldinger, står det psykiske arbejdsmiljø fortsat i skyggen af det fysiske. Der er brug for at ligestille de to aspekter af kampen for det gode arbejdsmiljø og opruste på den psykiske del. Et væsentligt led i den oprustning – som kun er blevet endnu mere væsentlig i kraft af, at digitalisering og hjemmearbejde fylder mere og mere – er aftalen om telearbejde og retten til...

Europæisk arbejdsmarkedspolitik er det nye sort

Af Nadja Abelgren Olsen, EU-chef i 3F Der var engang hvor europæisk arbejdsmarkedspolitik primært handlede om ikke-bindende vidensdeling, den åbne koordinationsmaterode og soft law. Hvor der gik årevis mellem nye bindende lovgivningsinitiativer fra EU-Kommissionen på området. Hvor man lappede på den grundlæggende mangelfulde arbejdsmarkedsregulering her og der. Og hvor man aldrig rigtig tænkte langsigtet og visionært ift. hvor man gerne ville hen med det europæiske arbejdsmarked og det ”sociale Europa”. Men så i slutningen af Junckerskommissionens periode begyndte det pludseligt at gå stærkt. Vi fik den sociale søjle i 2017 med 20 vejledende principper. Vi fik sociale topmøder med tunge arbejdsmarkedsdagsordener og hensigtserklæringer. Vi fik sloganet ”An economy that works for people”. Vi fik en masse nye lovgivningsmæssige initiativer på arbejdsmarkedsområdet i forlængelse af søjlen. Det var næsten som om Jaques Delors 80-er vision for et socialt Europa havde fået en genfødsel, et...

Europa alene i verden

Af Jakob Wind og Mikkel Gaardsted Nielsen, hhv. Landsformand i Europæisk Ungdom og Informationskonsulent i Europabevægelsen Vi har hørt meget om Kinas fremmarch, hvad enten det handler om Belt and Road eller forespørgslen om at betale for olie i yuan. Man kan nærmest ikke sparke til en bold uden at den lander i et kinesisk investeringsprojekt. Med den russiske invasion af Ukraine, og dertilhørende mangel på energi er det efterhånden gået op for de fleste, at vi står over for markante ændringer i verdens gang. I EU-sfæren har begrebet ”Strategisk Autonomi” efterhånden ”buzzet” rundt i et godt stykke tid, og i sidste halvdel af 2022 fik vi for alvor en forsmag på hvad Kommissionen har haft i de metaforiske gryder. For de endnu uindviede handler det kort sagt om, at EU skal kunne stå på egne ben, i en tid hvor den etablerede verdensorden ændres. For nogle er det også på tide at EU melder sig som en stærk om samlet blok, specielt efter institutionerne blev overhalet indenom af USA’s...

Fire pejlemærker for EU efter 2024

Af Rikke Wetendorff Nørgaard, Europapolitisk Chef i Dansk Industri Om et år er der valg til Europa-Parlamentet og derefter valg af ny EU-Kommission . Det er en oplagt anledning til at se på, hvad vi kan forvente af det sidste år af denne lovgivningsperiode og en god mulighed for at reflektere over, hvad vi ønsker os af den næste femårige EU-cyklus. De fem år, der går fra ét EP-valg til det næste, føles ofte som et maratonløb. Men med de første fire år bag os, er der nu lagt op til en vaskeægte lovgivningsslutspurt. Vigtige forslag om alt fra bæredygtighedskrav til virksomheder og revision af EU’s elmarked til nye industripolitiske tiltag og øget cybersikkerhed behandles for fuld fart af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Man vil gerne nå i mål før valgkamp, EP-valg og udnævnelse af en ny EU-Kommission beslaglægger en stor bid af 2024. På samme tid er vi dog også begyndt at løfte blikket mod den næste EU-maraton mellem 2024 og 2029. Det europæiske projekt er som bekendt altid...

30 års indre marked skal fejres – men vi kan gøre det endnu bedre

Af Christiane Miβlbeck-Winberg, Europapolitisk chef i DA Det indre marked fylder 30 år i 2023. Den runde fødselsdag giver anledning til at reflektere over det indre markeds resultater og fordele, identificere mangler og fremtidige prioriteter for det indre marked, så det fortsat kan spille en central rolle.  I tre årtier har det indre marked nu været drivkraft for økonomisk vækst og helt overordnet gjort de europæiske borgeres liv lettere. Derfor er der god grund til at fejre den runde fødselsdag. Det indre marked har også været en kæmpe gevinst for Danmark. Samlet set giver det indre marked 100 mia. kroner mere til Danmark hvert eneste år – og helt konkret betyder det, at en gennemsnitsfamilie har en økonomisk gevinst af det indre marked på 65.000 kr. om året. Samtidig er det indre marked også en stærk jobmotor. Flere hundredtusind jobs er enten direkte eller indirekte knyttet til eksport i det indre marked – og på den måde er det indre marked også med til at skabe flere...

Skal den næste Kommission samle kræfterne hos en styrket Landbrugs- og Fødevarekommissær?

Af Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer Det er stadig – her snart tre år senere – en øjenbrynløftende begivenhed, at da Europa-Kommissionen fremlagde deres ”jord til bord-” og biodiversitetsstrategier, var de repræsenteret af sundhedskommissær Kyriakides, miljøkommissær Sinkevičius og næstformand i Kommissionen Frans Timmermans, som har det overordnede ansvar for Kommissionens Europæiske Grønne Pagt. Men ikke landbrugskommissæren Janusz Wojciechowski. Det på trods af, at alle de centrale elementer i strategierne grundlæggende vil påvirke vilkårene for landbrugsproduktionen. Begivenhederne siden har kun understreget indtrykket: Europa-Kommissionen virker til at være i strid med sig selv om en klar og entydig vision for landbrugs- og fødevareproduktionen. Indtrykket er kun blevet forstærket efter Ruslands brutale invasion af Ukraine, hvor EU's fødevareforsyningssikkerhed igen rykkede højt op på den politiske dagsorden. Det efterladte billede har været, at...

Hvem tør reformere landbrugsstøtten? KOM NU!

18.04.2023 Af Connie Hedegaard, tidl. EU Kommissær, formand for Concito Vi kommer ikke til netto nul udledning uden et væsentligt bidrag og en væsentlig omstilling - også af landbruget. Punktum. Alligevel går år efter år efter år, uden at der for alvor tages fat på denne nøglesektors bidrag til den grønne omstilling. Alle er tøvende og fodslæbende, og hver gang en deadline for reel handling nærmer sig, ja så ender den som oftest med at blive udskudt. Sådan er det i Danmark - og sådan er det rundt omkring i Europa. Argumenterne står i kø: Vi skal være selvforsynende med fødevarer - et argument der har fået yderligere medvind i lyset af Putins angreb på Ukraine - vi skal passe på konkurrenceevnen, på landområderne, på kulturen. Og ja, det skal vi, men vi skal også i mål med de ambitiøse klimamål. Bl.a. af hensyn til konkurrenceevnen, landområderne, kulturen… Men at håndtere udfordringen er hamrende svært. Ikke mindst i det demokratiske Europa, hvor konflikten land/by allerede er...

Direktiv om løntransparens styrker målet om ligeløn

Af Bente Sorgenfrey, næstformand Europabevægelsen I Europa tjener kvinder i gennemsnit 13% mindre end mænd. Derfor fremsatte EU Kommissionen den 4. marts 2021 et forslag som skulle bidrage til at mindske lønforskelle mellem kvinder og mænd. Direktivets primære formål er at styrke princippet via løngennemsigtighed og nye håndhævelsesmekanismer. Nogle har sagt, hvorfor skal EU nu blande sig i dette, kan vi ikke selv fixe det. Desværre har vi ikke selv kunne fixe dette og derfor tager EU nu over. Retten til lige løn for kvinder og mænd for samme arbejde har i EU-sammenhæng været gældende siden 1957. Ligestilling er i det hele taget et af de områder, hvor EU’s tiltag har skubbet mest til reguleringen på det danske arbejdsmarked og derigennem bidraget til at løfte danske lønmodtagerrettigheder. I 1975 kom direktivet om ligeløn, i 1977 kom direktivet om ligebehandling og senest har vi fået direktivet om fædrebarsel. Den 15. december 2022 blev parlamentet og Rådet enige om en lovtekst, og...

Ja tak til energiunion og atomenergi i Europa NU!

Vi har i fællesskab sat os for at nå en række ambitiøse klimamål inden 2050. Og derfor har vi også forpligtet os til i fællesskab at nå de mål. Men det kan vi kun, hvis vi begynder at tage ansvar, og åbner op for muligheden for at anvende den CO2-neutrale energikilde, atomenergi. Og så skal vi naturligvis have skabt nogle muligheder for, at overskudsenergi kan transporteres rundt i EU. Det duer jo ikke, at vindmøllerne skal stå stille, selvom det blæser, bare fordi vi ikke kan få energien skubbet rundt mellem landende. Af Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet, Venstre Europa skal være det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Med det ambitiøse mål følger en gentænkning af energisektoren. Der er brug for mere grøn energi, og selvom Danmark er førende på vind og solenergi, skal vi udvide blikket og genoverveje indstillingen til atomenergi. Hvis vi altså mener det men den grønne omstilling alvorligt. For der er ganske enkelt brug for atomenergi, hvis de ambitiøse klimamål...

Linea Søgaard-Lidell

(f. 1987 i Aarhus). Blev valgt til Europa-Parlamentet maj 2019 for Venstre og fik Danmarks 14. mandat. Dermed træder hun først ind i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU.

Nikolaj Villumsen

(f. 1983 i Aarhus). MEP for Enhedslisten fra 2019. Medlem af og næstformand i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Sidder i udvalget EMPL (Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender).

Pernille Weiss

(f. 1968 i Middelfart). MEP for Det Konservative Folkeparti fra 2019. Medlem af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Sidder i ITRE og DACP (hhv. Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU).

Se alle videoerne her

Europa-Parlamentets grupper

Her er de danske medlemmer af Europa-Parlamentet fordelt på politiske grupper. Vil du vide mere om grupperne?

Læs mere her

Og hvad mener de danske partier egentlig om EU?

Læs mere her

Følg os på de sociale medier

Kontakt

Europabevægelsen
Rosenørns Allé 35, 1.th.
1970 Frederiksberg C

Telefon: +45 33 141 141
CVR: 46113128
Mail: europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk

 

HAR MODTAGET TILSKUD FRA